Forvirret kvinde

Et ord eller to ord?

Tillægsord ville ikke have noget liv, hvis ikke de havde et navneord at følges med. Men hvordan er det nu med sammensatte navneord – skrives de i er ord eller to ord?

Dansk grammatik er berygtet blandt mennesker med en anden sprogbaggrund end vores for at være vanskelig og ulogisk. Er man vokset op med det danske sprog, har de fleste nok tendens til at ryste uforstående på hovedet overfor en påstand som denne. For dansk er jo nemt. Ikke?

Alligevel er der klassiske sprogfejl, som vi danskere begår gang på gang. En af disse er fejl i orddelinger. For det ér ikke altid så nemt i farten at vurdere, om sammensatte ord skrives i et ord eller to ord.

Bortset fra, at det faktisk er nemt at undgå lige præcis fejl i denne sammenhæng. Sammensatte ord skrives nemlig altid i ét ord. Nogle gange giver det endda en væsentlig forskel i ordets betydning, om man skriver det i ét eller flere ord. Der er for eksempel forskel på, om man skrives dansklærer (en lærer, der underviser i dansk) eller dansk lærer (en lærer, der kommer fra Danmark).

Sammensatte navneord

For at kunne forstå, hvorfor fejl i sammenskrivning eller orddelinger i det hele taget forekommer, er vi nødt til at tage et skridt tilbage og se på, hvad er sammensat navneord egentlig er.

Som ordet antyder, er der tale om ét navneord, der oprindeligt bestod af to enkeltord. For eksempel cykelrytter. Ordet cykel er ét ord, mens ordet rytter er et andet. Ordet cykelrytter er for de fleste nemt at skrive korrekt: I ét ord.

Sværere bliver det straks med et ord som overfladespænding. Ikke fordi der er grammatisk forskel. Vi bruger bare ikke ordet så ofte, og så bliver vi i tvivl.

Tvivlen opstår, fordi det danske sprog de senere år er blevet mere og mere påvirket af det engelske sprog. Og hvor man på dansk som udgangspunkt skriver sammensatte navneord i ét ord, skriver man som udgangspunkt sammensatte navneord i to ord på engelsk.

Så når folk bliver i tvivl, vælger de ofte – af en måske endda lidt ulogisk årsag – den engelske variant. Og så har vi balladen.

En huskeregel der bliver din redning

Den grammatiske regel er nemlig, at sammensatte ord skrives i ét ord. Uden undtagelse. Også selvom ordet er sammensat af tre ord som fodboldstøvleforhandler eller måske endda flere.

Derfor: Er du i tvivl, så skriv ordet ud i ét. Så er det langt større chance for at skrive ordet korrekt end at skrive det forkert.

Bliv bedre til dansk med elearning

Hvis du har et arbejde, hvor der kræves gode skriftlige sprogkundskaber, kan du kompetenceudvikle ved at benytte elearning. Her kan du – i stedet for at sidde med hovedet begravet i grammatikbøger – deltage i online læringsforløb, hvor du både kan lære gennem quizzer, konkurrencer, opgaver og videofilm. På den måde bliver det spændende at lære noget så traditionelt tørt som grammatik.

Korrekt stavning og kommasætning sender desuden et signal til kunder og forretningsforbindelser om, at I er grundige og kompetente. Derfor kan det måske være oplagt at det både er du og dine kollegaer, der gennemgår et elæringsforløb i dansk, i jeres eget tempo i takt med, at der er tid til det i hverdagen.

Få Apple AirPods til 0,-, når du bestiller Fri tale med 500 GB data hos Oister.
Se tilbud her!